Ugedagene
af
Hans Christian Andersen

-----

Ugedagene ville ogs engang sl sig ls, komme sammen og holde gilde. Hver dag var i vrigt s optaget, at de, ret rundt, ikke havde fritid at rde over; de mtte have en aparte hel dag, men den havde de da ogs hvert fjerde r: Skuddagen, der lgges i februar for at bringe orden i tidsregningen.

P skuddagen ville de alts komme sammen til gilde, og da februar er fastelavnsmned, ville de komme karnevalskldte efter hvers fornemmelse og bestemmelse; spise godt, drikke godt, holde taler og sige hverandre behageligheder og ubehageligheder i ugenert kammeratskab. Oldtidens kmper kastede hverandre, ved mltiderne, de afgnavede kdben i hovedet, ugedagene ville derimod dnge hverandre over med mundgodt af brandere og skarnagtige vittigheder, som de kan falde i uskyldige fastelavnsljer.

S var det skuddag, og s kom de sammen.

Sndag, formand for ugedagene, trdte op i sort silkekappe; fromme mennesker ville tro, at han var prstekldt til at g i kirke; verdensbrn s, at han var i domino for at g p lystighed, og at den blussende nellike, han bar i knaphullet, var teatrets lille rde lygte, som sagde: Alt er udsolgt, se nu til at I morer eder!

Mandag, ungt menneske, i familie med sndagen, og srligt hengiven til fornjelse, fulgte efter. Han forlod vrkstedet, sagde han, nr vagtparaden trak op.

Jeg m ud at hre Offenbachs musik; den gr mig ikke til hovedet og ikke til hjertet, den kriller mig i benmusklerne, jeg m danse, have en svir, f et blt je at sove p og s tage fat p arbejdet nste dag. Jeg er nyet i ugen!

Tirsdag: Tyrs dag, kraftens dag. 

Ja, det er jeg! sagde Tirsdag. Jeg tager fat p arbejdet, spnder Merkurs vinger p kbmandens stvler, ser til i fabrikkerne om hjulene er smurte og drejer sig, holder over at skrdderen sidder p bordet og brolggeren p brostenene; hver passer sin dont! jeg holder je med det hele, derfor mder jeg i politiuniform og kalder mig Politirsdag. Er det en drlig brander, forsg I andre at give en, der er bedre!

S kommer jeg! sagde Onsdag. Jeg str midt i ugen. Tysken kalder mig Hr. Mittwoch. Jeg str som svend i butikken, som blomst midt imellem de andre rede ugedage! Marcherer vi alle op, s har jeg tre dage for, tre dage bag, det er som en resvagt; jeg m tro, at jeg er den anseligste dag i ugen!

Torsdag mdte kldt som kobbersmed med hammer og kobberkedel, det var hans adels attribut.

Jeg er af den hjeste byrd! sagde han, hedensk, guddommelig! i Nordens lande er jeg kaldt op efter Tor, og i sydens lande efter Jupiter, som begge forstod at tordne og lyne; det er blevet i familien!

Og s slog han p kobberkedlen og beviste sin hje byrd.

Fredag var kldt ud som ung pige og kaldte sig Freja, ogs til en forandring Venus, det kom an p sprogbrugen i de lande hvor hun trdte op. Hun var i vrigt af en stille, blid karakter, sagde hun, men i dag flot og fri; det var jo skuddag, og den giver frihed for kvinden, da tr hun, efter gammel brug, fri selv og behver ikke at lade sig fri til.

Lrdag trdte op som gammel husholderske med kost og renselses-attribut. Hendes livret var llebrd, dog forlangte hun ikke, at den ved denne festlige lejlighed skulle sttes med p bordet for dem alle, men kun at hun mtte f den, og hun fik den.

Og s bnkede ugedagene sig.

Her er de nedtegnet alle syv, brugbare for tableauer i familiekredse; der kan de gives s morsomme, man mgter det, vi giver dem her kun som en spg i februar, den eneste mned, der fr en dag i tillg.

-----

* * *
