Svanereden
af
Hans Christian Andersen

-----

Mellem stersen og Nordhavet ligger en gammel svanerede og den kaldes Danmark; i den er fdt og fdes svaner, hvis navne aldrig skal d.

I oldtiden flj en svaneflok herfra hen over alperne ned til Majlandets grnne sletter, hvor der var dejligt at bo; svaneflokken kaldtes longobarder.

En anden skare, med skinnende fjer og trofaste jne svang sig ned mod Byzans, satte sig der om kejserens trone og udbredte sine store hvide vinger som skjolde, for at beskrme ham. Den fik navnet vringer.

Der ld fra Frankrigs kyst et angstens skrig for de blodige svaner, der med ild under vingen kom fra Norden og folket bad: fri os Gud fra de vilde normanner!

P Englands engfriske grnsvr ved den bne strand stod den danske svane med tredobbelt kongekrone p hovedet, sit gyldne scepter strakte den hen over landet.

I kn bjede hedningerne sig p Pommerns kyster, og de danske svaner kom med korsets flag og med draget svrd.

Det var i de ldgamle dage! siger du.

Ogs nrmere vor tid blev set mgtige svaner flyve ud fra reden.

Det lyste gennem luften, det lyste hen over verdens lande, svanen spredte ved sine strke vingeslag den dmrende tge, og stjernehimlen blev mere synlig, det var som om den kom Jorden nrmere; det var svanen Tycho Brahe.

Ja den gang! siger du, men nu i vore dage! Da s vi svane flyve ved svane i herlig flugt. En lod sin vinge glide hen over guldharpens strenge og det klang gennem Norden, Norges fjelde lftede sig hjere i oldtids sollys; det susede i gran og i birk; Nordens guder, helte og dle kvinder viste sig i den dybe mrke skovgrund.

Vi s en svane sl med vingen mod marmorfjeldet, s at det brast og de i stenen bundne sknhedsskikkelser skred frem ved solklar dag, og menneskene rundt om i landene lftede deres hoveder for at se disse mgtige skikkelser.

Vi s en tredje svane spinde tanketrden, der fstes nu fra land til land, rundt om jorden, s at ordet flyver med lynets fart gennem landene.

Vor Herre har kr den gamle svanerede mellem sters og Nordhav. Lad mgtige fugle kun komme gennem luften for at snderrive den: Det skal ej ske! Selv de dunlse unger stiller sig i kreds p redens kant, det har vi set, de lader sig hugge i det unge bryst, s deres blod flyder, de slr med nb og med klo.

rhundreder vil endnu g hen, svaner flyver fra reden, ses og hres rundt om i verden, fr den tid kommer, at der i nd og sandhed skal kunne siges, det er den sidste svane, den sidste sang fra svanereden!

-----

* * *
