H. C. Andersen: Eventyr 77: ABC-Bogen. (1858)

-----

Der var en Mand, som havde skrevet nogle nye Vers til "abc-Bogen"; saadan to Linier til hver Bogstav, ligesom i den gamle Abc; han syntes, at man skulde have noget Nyt, de gamle Vers vare saa forslidte, og han syntes nu altid saa godt om sine egne. Den nye Abc laae endnu kun skrevet, og den var ved Siden af den gamle trykte stillet hen i det store bogskab, hvori der stode saa mange lrde Bger og moersomme Bger, men den gamle Abc vilde nok ikke vre Nabo til den nye og var derfor sprunget fra Hylden og havde i det samme givet et Skub til den nye, saa den ogsaa laae paa Gulvet og det med alle sine lse Blade spredte rundtom. Den gamle Abc vendte opad den frste Side, og det er den vigtigste i den, der staae alle Bogstaverne, de store og smaa. Det Blad har nu Alt, hvad alle de andre Bger leve af, Alphabetet, Bogstaverne, dem der dog regjere i Verden; en forfrdelig Magt har de! det kommer alene an paa, hvorledes de kommanderes til at staae; de kunne give Liv, slaae ihjel, glde pg bedrve. Enkelte opstillede betyde de Ingenting, men stillede i Geled, - ja, da vor Herre lod dem lgge under sine Tanker, fornam vi mere, end vi mgtede at bre, vi biede os dybt, men Bogstaverne mgtede at bre det.
Der laae de nu og vendte opad! og Hanen i det store A straalede med rde, blaae og grnne Fjer; han brystede sig, for han vidste hvad Bogstaverne betd og at han var den eneste Levende i dem.
Da gamle Abc-Bog faldt paa Gulvet slog han med Vingerne, fli ud og satte sig paa en Kant af Bogskabet, glattede sig med Nbet, og galede, saa det skingrede efter. Hver Bog i Skabet, som ellers Nat og Dag stod ligesom i en Ds, naar den ikke var i Brug, fornam det Trompetstd - og saa talede Hanen hit og lydeligt om den Uret, der var gjort den vrdige gamle Abc-Bog.
"Alting skal nu vre nyt, vre anderledes!" sagde den, "Alt skal vre saa fremad, Brn ere saa kloge, at de nu kunne lse fr de kjende bogstaver. "De skulle have lidt Nyt!" sagde han, der skrev de nye Abc-Vers, som ligge der spredte paa Gulvet. Jeg kjender dem! meer end ti Gange har jeg hrt ham lse dem op for sig selv, det var ham saadan en Fornielse, nei, maa jeg bede om mine egne, de gode gamle med Xanthus, og de Billeder, der hre til; dem vil jeg kjmpe for, dem vil jeg gale for! enhver Bog i Skabet kjender dem vel! nu skal jeg lse de skrevne nye! lse dem med al Rolighed! lad os saa vre enige om, at de ikke due!"
A. Amme.
En Amme gaaer i Sndagsklder,
Og Andres Brn er hendes Hder.

B. Bonde.
En Bonde fr leed stor Fortrd,
Nu er han tidt for meget med!

"Det Vers finder jeg nu inderligt flaut!" sagde Hanen, " men jeg lser videre!"
C. Columbus.
Columbus over Havet foer,
Og Jorden den blev dobbelt stor!

D. Danmark.
Om Danmarks Rige Sagnet gaaer,
Gud ei sin Haand af Danmark slaaer!

"Det vil nu Mange finde saa kjnt!" sagde Hanen, "men det gjr jeg ikke! jeg finder nu Ingenting kjnt her! - videre!"
E. Elephant.
En Elephant gaaer altid tungt,
Om ogsaa Hjertet det er ungt!

F. Formrkelse.
Formrkelse gjr Maanen godt,
Den gaaer saa lnge med Kalot!

G. Galten.
Om Galten end faaer Ring i Nsen,
Han lrer ei det fine Vsen.

H. Hurra.
Tidt er et Hurra paa vor Jord
Et meget ubesindigt Ord!

"Hvor skal nu et Barn forstaae det!" sagde Hanen, "der staaer rigtignok paa Titelbladet: "Abc-Bog for Store og Smaa", men de Store have Andet at bestille end lse Abc-Vers og de Smaa kunne ikke forstaae det! Der er en Grndse med Alt! Videre!"
J. Jord
Vor Jord er vor Moder saa rund og saa stor,
Og vi gaae tilsidst igjen i vor Moer!

"Det er nu raat!" sagde Hanen.
K. Ko. Kalv.
En Ko er Tyrens Madamme,
Og Kalven kan blive det samme!

"Hvor skal man nu kunne forklare for Brn det Familieskab?"
L. Lve. Lorgnet.
Den vilde Lve har ei Lorgnet,
Det har den tamme i Nummer-Parquet.

M. Morgensol.
Op staaer den gyldne Morgensol,
Men ei fordi Gaardhanen goel.

"Nu faaer jeg Grovheder!" sagde Hanen; "men jeg er da i godt Selskab, i Selskab med Solen! videre!"
N. Neger.
Sort er en Neger al sin Tid,
Ham kan man ikke vaske hvid.

O. Olieblad.
Det bedste Blad - ja veed Du hvad?
Det var dog Duens Olieblad.

P. Pande.
Tidt rummes i Menneskets Pande,
Hvad knap kan rummes i Tider og Lande.

Q Qvg.
At eie Qvg er stort og godt,
Selv vre Qvg, det er kun smaat.

R. Rundetaarn.
Skjndt man er skabt som Rundetaarn,
Er man derfor ei hivelbaar'n.

S. Sviin.
Lad det Dig ikke gjre hoven,
At Du har mange Sviin paa Skoven.

"Tillader De nu, jeg galer!" sagde Hanen, "det tager paa Krfterne at lse saa meget! man maa trkke Veiret!" - og saa galede den, saa at det skingrede som Messing-Trompet, og det var en stor Fornielse at hre paa - for Hanen. "Videre!"
T. Theekedel. Theemaskine.
Theekedlen fik kun Skortsteens-Rang,
Og har dog Theemaskinens Sang.

U. Uhret.
Skjnt uhret stadigt slaaer og gaaer,
Midt i en Evighed man staaer!

"Det skal nu vre saa dybt," sagde Hanen, "men jeg kan ikke hitte det paa Bunden!"
V. Vaskebjrn.
En Vaskebjrn kan vaske Tingen
Saa lnge, at den bliver ingen!

X. - -

"Her har han ikke kunnet finde paa noget Nyt!"
I gteskabs-S skal der findes en Klippe,
Af Socrates blev den betegnet Xanthippe.

"Han maatte dog tage Xanthippe. Xanthus er nu bedre!"
Y. Ygdrasil.
Under Ygdrasil-Tr var Gudernes Sted, -
Tret er ddt og Guderne med!

"Nu er vi snart ude!" sagde Hanen, "det er altid en Trst. Videre frem."
. sel.
Et sel er et sel dog,
Om selv det gaaer med gyldent Skrog.

. sters.
En sters har ikke til Verden Fiduns,
Den veed, man kan de den ud af sit Huus!

"Der slap det! men det er ikke overstaaet! nu skal det trykkes! og saa skal det lses! det skal bydes istedetfor de vrdige gamle Bogstav-Vers i min Bog! Hvad siger Forsamlingen, Lrde og Ulrde, enkelte og samlede Skrifter? hvad siger Bogskabet? Jeg har talt - nu kunne de Andre handle!"
Og Bgerne stode og Skabet stod, men Hanen fli ned igjen i sit store A og saae sig stolt om. "Jeg talede godt, jeg galede godt -! det gjr den nye Abc-Bog mig ikke efter! den der bestemt! den er dd! den har ingen Hane!"

