Title: “SPØRG AMAGERMOR!”

Author:Andersen Hans Christian
Subject:FICTION
Source:
Download book:
Words Statistic:words statics
 

Number of words for page:
“Spørg Amagermor!”
af
Hans Christian Andersen

---Der var en ældgammel gulerod,
så knoldet, så tyk og så tung,
den havde et ganske forfærdeligt mod,
den ville gifte sig med en ung,
en yndig ung, lille gulerod
af røddernes fineste blod.
– Og brylluppet stod.
Beværtningen var ubetalelig god,
den kostede slet ingen penge;
de slikkede måneskin og drak dug,
tog blomsterfnug,
som det kom fra mark og enge.
– Gammel gulerod hilste med et buk,
og talte så langt og så længe,
de ord de klukkede kluk i kluk;
– ung gulerod sagde ikke et muk,
sad uden at give et smil eller suk,
ung og smuk.

Hvis ikke du tror,
spørg Amagermor!

Et rødkålshoved var deres præst,
og brudepiger hvide roer;
agurk og asparges sad som æresgæst,
kartoflerne stod og sang kor.
Og der blev danset af lille og stor.
Spørg Amagermor!
Gammel gulerod sprang uden strømper og sko,
hu, hej! han revned' i ryggen,
og så var han død, kunne aldrig gro.
Ung gulerod lo,
så underligt vender sig lykken.
Nu var hun enke, nu var hun glad,
nu kunne hun leve som helst hun gad,
kunne svømme som jomfru i suppefad,
ung og glad.

Hvis ikke du tror,
spørg Amagermor!

---* * *

...
Page: 1
 

Others Books from the author..

Help

  • Select one or more words an get availables translation in Logos Dictionary.
  • Set the number of words for each page an refresh the content.
  • Go to begin of the document
  • Go to previous page
  • Go to next page
  • Go to the end of document
  • Libri.it

    ARCHITETTURA IN 30 SECONDITHE GRAND TOURSCANDINAVIAN DESIGNORSO ACCHIAPPAFARFALLE
  • Illustrati

    Sfoglia riviste di Illustrati
  • Libri.it