Title: NISSEN OG MADAMMEN

Author:Andersen Hans Christian
Subject:FICTION
Source:
Download book:
Words Statistic:words statics
 

Number of words for page:
Nissen og madammen
af Hans Christian Andersen

---Nissen kender du, men kender du madammen, gartnerens madam? Hun havde læsning, kunne vers udenad, ja med lethed skrive dem selv; kun rimene, “klinkningen,” som hun kaldte det, voldte hende lidt besvær. Hun havde skrivegave og talegave, hun kunne godt have været præst, i det mindste præstekone.

“Jorden er dejlig i sin søndagskjole!” sagde hun, og den tanke havde hun sat i stil og “klinkning”, sat den i en vise, så skøn og lang.

Seminaristen hr. Kisserup, navnet gør ikke til sagen, var søskendebarn og i besøg hos gartnerens; han hørte madammens digt og havde godt deraf, sagde han, inderlig godt. “De har ånd, madame!” sagde han.

“Snikke mig snak!” sagde gartneren, “sæt mig ikke sådan noget i hende! en kone skal være krop, anstændig krop, og passe sin gryde at grøden ikke bliver sveden.”

“Det svedne tager jeg bort med en træglød!” sagde madammen, “og det svedne tager jeg fra dig med et lille kys. Man skulle tro at du kun tænkte på kål og kartofler, og dog elsker du blomsterne!” og så kyssede hun ham. “Blomsterne er ånden!” sagde hun.

“Pas din gryde!” sagde han og gik i haven, den var hans gryde og den passede han.

Men seminaristen sad hos madammen og talte med madammen; hendes skønne ord “jorden er dejlig”, holdt han ligesom en hel prædiken over, på sin måde.

“Jorden er dejlig, gør Eder den underdanig, blev sagt, og vi blev herskabet. En er det ved ånden, en ved legemet, en blev sat ind i verden som et forbavselsens udråbstegn, en anden som en tankestreg, så at man nok kan spørge, hvad skulle han her? En bliver bisp, en anden kun fattig seminarist, men alt er viseligt. Jorden er ...
Page: 1
 

Others Books from the author..

Help

  • Select one or more words an get availables translation in Logos Dictionary.
  • Set the number of words for each page an refresh the content.
  • Go to begin of the document
  • Go to previous page
  • Go to next page
  • Go to the end of document
  • Libri.it

    ARCHITETTURA IN 30 SECONDIMARK RYDEN. PINXITJUMANJI100 E UN CONSIGLIO PER LA FOTOGRAFIA DIGITALE IN BIANCO E NERO
  • Illustrati

    Sfoglia riviste di Illustrati
  • Libri.it