Jens Peter Jacobsen
Fru Marie Grubbe
(1876)
*********
I
Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem over den
brune Hede og de tørstige Marker; den var bleven baget af Solen og støvet af
Vejene, men nu var den renset af det tætte Løvhang, svalet af de kjølige
Lindeblade, og Duften af Lindens gule Blomster havde gjort den fugtig og givet
den Fylde. Nu laa den og blinkede stille og saligt op i det lysegrønne Hvalv,
kjærtegnet af sagte dirrende Blade og af hvidgule Sommerfugles flimrende
Vingeslag.
De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barm,
den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var spæd, Midjen smal,
Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i den hele Skikkelse. Frodigt var
kun det stærke, dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og halvt hang løst; for
den lille, mørkeblaa Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen i sine knyttede
Hagebaand ned på Ryggen som en lille Munkehætte. Ellers var der intet
Klosterligt ved Dragten; en bred og ligeskaaren Lærredskrave slog ned over en
lavendelblaa Hvergarnskjole med korte og vide, opskaarne Ærmer; ud af dem
brusede et Par store Poseærmer af fint, hollandsk Lin. En højrød Sløjfe sad på
Brystet og højrøde Sløjfer på Skoene.
Hun gik med Hænderne på Ryggen og med foroverbøjet Hoved. Med legende,
sirlige Skridt gik hun langsomt op ad Gangen; men ikke ligefrem; hun gik i
Bugter; snart var hun ved at støde imod et Træ paa den ene Side, snart var hun
ved at komme ud mellem Træerne paa den anden Side. En Gang imellem standsede
hun, rystede Haaret fra Kinderne og saae op mod Lyset. Det dæmpede Skjær gav
hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under
Øjnene mindre synlige; ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Go to begin of the document
Go to previous page
Go to next page
Go to the end of document
